Få 2.000 kr. i rabat på din tilslutning

Støt op om projektet - bidrag med et indskud på 1.000 kr. og få 2.000 kr. i rabat på tilslutningsbidraget.


Rabatten bliver fratrukket tilslutningsbidraget, når du indgår en aftale om at få fjernvarme, og fjernvarmenettet etableres.


Ved tilslutning skal du derfor kun betale 35.500 kr. i tilslutningsbidrag, i stedet for den normale pris på 37.500 kr.


Når du indbetaler indskuddet, får du et tilgodebevis tilsendt.


Kontakt os på gvarmevaerk@gmail.com, eller skriv i beskedfeltet når du tilmelder dig, hvis du gerne vil støtte op om projektet med et indskud.

Det med småt

Indskuddet refunderes ikke, hvis du måtte ønske at fravælge tilslutning til fjernvarme.


Din indbetaling medfører ikke andre forpligtelser eller risici. Du bliver således ikke medansvarlig for yderligere gæld, som Glumsø Fjernvarme A.M.B.A. stifter, men der er naturligvis en risiko for at tabe de indbetalte 1.000 kr.


Hvis din opskrevne ejendom sælges, før Glumsø Fjernvarme A.M.B.A. har modtaget det fulde tilslutningsbidrag for ejendommen, er den nye ejer af ejendommen berettiget til at overtage tilgodebeviset for indbetalt indskud, og får dermed rabat på tilslutningsbidraget.


Hvis ny ejer ikke ønsker at installere fjernvarme, vil din indbetaling ikke blive refunderet.

Fremmer projektet

Ved at investere i vores fællesskab spiller du en afgørende rolle i vores mission om at levere grøn og økonomisk fjernvarme til Glumsø.


Din støtte giver os mulighed for at kickstarte vigtige initiativer, såsom samarbejde med rådgivere og entreprenører, sikring af myndighedsgodkendelser og igangsætning af informationskampagner.


Den giver os også et bedre grundlag for planlægning og gennemførelse af fjernvarmeprojektet.


Bliv en del af vores fællesskab ved at engagere dig og bidrage med dit indskud - sammen skaber vi en varm og miljøvenlig fremtid for Glumsø!

Spørgsmål?

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.